Denne indsigt er skrevet af en autist og ADHDer, og tager udgangspunkt i egne og andres erfaringer med ADHD.
Mennesker med ADHD er ofte fremragende til at håndtere intense, omskiftelige og akutte situationer. Deres iderigdom og nysgerrighed giver sociale fællesskaber en saltvandsindsprøjtning. Og deres hyperfokus og særinteresser giver os innovation, kultur og kunst.
ADHD er ligesom autisme et socialt handicap, der i diagnosekriterierne primært bliver beskrevet ud fra personens “mangler” og “fejl”. Men ligesom med autisme har ADHD klare fordele, når det kommer til arbejdslivet. Man skal bare have de rigtige rammer og opgaver. Det er især vigtigt, fordi ADHDere ligesom autister har øget risiko for at opleve negativ stress og udbrændthed i deres arbejdsliv.
Autisme og ADHD er neuropsykiatriske slægtninge, og rigtig mange, der kun er diagnosticeret med en af de to, møder helt eller delvist kriterierne for den anden diagnose.
Hvad er ADHD fordelen?
ADHD bliver primært italesat som en mangelliste. Men hvis man vender det på hovedet, deler ADHDere en imponerende liste af egenskaber, der er meget efterspurgte på arbejdsmarkedet. Men det kræver, at man som medarbejder får de rette rammer og opgaver.
Det er vigtigt at understrege, at ADHDere, ligesom alle andre mennesker, har meget forskellige konkrete kompetencer. Teksten her er et forsøg på at opsummere de generaliserede kompetencer, mange ADHDere deler.
Hurtigløbere versus langdistanceløbere
Mange ADHDere går til arbejdsopgaver som sprintere. De kan nå dobbelt så langt på kort tid. Men de har brug for pauser bagefter. Derfor har mange ADHDere en helt særlig fordel, når det kommer til at være ekstra gode i akutte eller højintense situationer, der kræver intenst fokus.
Hyperfokus
Det er en udbredt misforståelse, af ADHDere ikke kan koncentrere sig. Det kan de sagtens, de gør det som regel bare på en anden måde end neurotypiske folk gør det.
ADHDere har nemlig det, man kalder hyperfokus. Hvis der er et emne eller en opgave, som interesserer et menneske med ADHD, kan de sortere alt andet fra, og blive helt opslugt. ADHDere har ofte meget intense interesser, som de entusiastisk dyrker, både i arbejde og fritid. Det er lidt det samme som autismens “særinteresser”.
ADHDere har altså ofte brug for at deres opgaver interesserer dem, for at de kan tænde for hyperfokus-motoren.
Udfordringen er, at det tit kan være svært at starte hyperfokus-motoren, altså at komme i gang med at blive hyperfokuseret. Her er motivation en vigtig faktor. Det kan læse mere om i indsigten om motivation her.
Brug hyperfokus-motoren rigtigt
Hyperfokus er altså en form for motor, der ligesom en racerbil kan køre meget hurtigt. Men den skal have det rigtige underlag – altså de rigtige rammer i arbejdslivet. Og man skal ikke forvente, at en racerbil kan bruges som lastbil. Det vil sige, ADHDere fungerer ofte dårligt i et arbejdsliv, hvor de skal lave monotone, rutineprægede opgaver, der føles meningsløse – hyperfokus-motoren kører ikke uden motivation.
Nysgerrig, anti-autoritær og skabende – ADHD skaber kultur
Motivation for at bryde kedsomhed skaber udvikling og kultur.
Det overses ofte, hvor vigtig en rolle ADHDere spiller for samfundsmæssig udvikling, kultur og sociale fællesskaber.
Rigtig mange kunstnere, performere og kulturproducenter har ADHD-træk. Og det er ikke tilfældigt. Vi mennesker har netop opfundet sport, musik, film, teater og festivaler for at bryde ud af hverdagens trummerum. Og hvem har et større drive til at bryde kedsomhed end dem, der keder sig mest – nemlig ADHDere.
Fordi ADHDere ofte er nyhedssøgende, er de nysgerrige og har en stærk trang til at gå på opdagelse og undersøge verden. Den samme nysgerrighed driver mange ADHDere til at skabe sociale fællesskaber, hvor man kan møde nye mennesker og få nye oplevelser sammen med andre.
Det anti-autoritære træk ved ADHDere bliver ofte sat i et dårligt lys, fordi det skaber problemer i skolen. Men at være anti-autoritær har stort innovativt potentiale, hvis man som arbejdsplads har tid og plads til at gøre noget andet end “det vi plejer”.
Kombinerer man nysgerrighed og rammebrydende anti-autoritær tænkning med ADHDeres evne til at gå i hyperfokus har man ingredienserne til at skabe udvikling af kunst, kultur og samfundsmæssig udvikling.
Et intenst, omskifteligt og akut arbejdsliv
Opmærksomhedsvanskeligheder og hyperaktivitet er to af de vigtigste diagnostiske kriterier for ADHD. Det betyder at ADHDere ofte trives i miljøer med høj intensitet, hyppige skift og konkrete her-og-nu konsekvenser.
Konkret kan det være arbejde hvor man er ansigt til ansigt med kunder, borgere, patienter, dyr eller klienter. Eller det kan være lige-nu-og-her opgaver, hvor der med det samme er en konsekvens, hvis man ikke gør sit arbejde godt nok.
Mange ADHDere visner, hvis de skal lave repetitive, ensformige opgaver uden konkret pay-off. Men når intensiteten er høj, bliver ADHDere tændt og kan overkomme meget mere på kort tid, end de fleste.
Eksempler på jobs med høj intensitet, mange skift og en akut kvalitet er:
Man kan finde mennesker med ADHD-træk i alle typer jobs og alle lag i samfundet. Men jobs med høj intensitet, hyppige skift og konkret pay-off kan være:
Omsorgs- og plejefag som sygeplejersker, læger, SOSUer, ambulancereddere, pædagoger og lærere. Det kan være håndværksfag, hvor kroppen er et vigtigt værktøj, og hvor det er meget konkret, hvad du skal.
Det kan også være kulturproduktion som journalistik, teater, musik, sport osv. Eller det kan være højintense og omskiftelige stillinger som investor, leder eller konsulent.
Det er meget forskellige brancher, men alle har det til fælles, at hverdagen ofte har et højt tempo, konkrete og kortvarige opgaver med tydelige deadlines eller rammer – og en akut kvalitet. Hvis du ikke leverer lige nu, vil der være konsekvenser med det samme. Mange af disse jobs har stor kontaktflade med mennesker – noget der er en vigtig motivator for mange (men ikke alle) ADHDere.
Risiko for stress og udbrændthed
Rigtig mange ADHDere oplever stress og udbrændthed i løbet af deres ungdoms- og voksenliv.
Samfundet er generelt dårligt indrettet til ADHD-profilen. Og derfor er der rigtig mange med ADHD, der oplever igen og igen komme til kort, fejle eller blive overvældet af de mange krav. Du kan læse mere om dette i indsigten om, hvorfor mennesker med autisme og ADHD har en “tungere rygsæk” her.
Derfor er der her en række råd til både ADHDere og deres arbejdspladser om, hvad man kan gøre for at forebygge stress og udbrændthed.
Pauser er essentielle for ikke at brænde ud
Høj intensitet og hyperfokus kræver hvile bagefter. Mange ADHDere bliver frustrerede over, at de ikke kan sprinte hele tiden. Men deres behov for pauser giver god mening. Og hvis man ikke giver sig selv tilstrækkeligt med ro efter to timers intens fokus, er resultatet at man brænder ud. Medarbejderen, der spiller på sin telefon eller tager en 15 minutters powernap, er ikke doven. De tager bare den pause, de har brug for, for at kunne komme videre med dagen.
Det stiller krav til arbejdspladsen om både fleksibilitet, men også tillid til at medarbejderen gør sit bedste og leverer det, man kan forvente af dem – bare på en lidt anden måde, end man er vant til.
Forudsigelighed og fleksibilitet
ADHDere skal have den rigtige blanding af rammer, forudsigelighed og fleksibilitet for at trives på en arbejdsplads.
Mange ADHDere trives i miljøer med stort selvansvar kombineret med klare mål og rammer – fordi selvansvar er en vigtig drivkraft bag motivation, som er vigtig benzin for at kunne fokusere. Selvansvar giver mennesker med ADHD mulighed for selv at definere, hvordan og hvorfor en opgave skal løses.
Rammer og forudsigelighed kan være at det fra ledelsens side er tydeligt, hvad der er de overordnede mål og at det er tydeligt hvornår man har gjort et godt stykke arbejde. Det kan også være at ledelsen er tilgængelig i forhold til at hjælpe medarbejderen med at prioritere konkrete arbejdsopgaver, især hvis en “langdistance-opgave” har tendens til at ryge i baggrunden til fordel for kortere, mere akutte opgaver.
Risikoen ved ikke at kende sig selv
Mange med udiagnosticeret ADHD søger mod disse højintensive, akutte jobs. Men fordi de ikke kender til deres sårbarheder, oplever de at komme til kort eller at brænde ud.
For det første har mange udiagnosticerede et lavt selvværd, fordi de har oplevet meget skæld ud i barndommen eller at komme til kort i folkeskolen eller studier.
Mange med ADHD har svært ved selv at strukturere deres arbejdsdag, og derfor oplever de konstant at være bagud eller ikke at leve op til egne og andres forventninger. Det gælder især “langdistance” arbejdsopgaver, der ikke har den konkrete, akutte kvalitet. Det kan f.eks. være dokumentationsarbejdet, som en del pædagoger har svært ved at prioritere, fordi det daglige med barnet/borgeren føles vigtigere.
Endelig ligger der en implicit forventning fra både personen med ADHD selv og deres arbejdsplads, at de kan levere en højintens arbejdsindsats hele tiden.
Og det er disse faktorer, der tilsammen medfører risikoen for udbrændthed. Læs mere om autistisk udbrændthed her.
Risiko for udbrændthed
ADHDere har ligesom autister en større risiko for brænde ud med alvorlig stressbelastning. Mange ADHDere har et mønster af overpræstation efterfulgt af en periode med lav motivation, angst og depressionssymptomer i rygsækken. Det beskriver Manu Sareen i sin bog “Hører du overhovedet efter?!”. Efter et par meget intense år som minister havde han en længere restitutionsperiode, før han igen startede op i sit arbejdsliv. Mange ADHDere føler skam over ikke at kunne præstere “jævnt”, men det er en naturlig del af livet for alle mennesker, men især ADHDere, at have et liv, der går op og ned i intensitet og output.
Desværre er der mange ADHDere, der ligesom autister, oplever at udbrændthed eller andre udfordringer går permanent ud over deres arbejdsevne.
Derfor er det vigtigt at vi som samfund har fokus på at skabe de rette rammer for vores intense, innovative og utålmodige medmennesker.